Battlere

Isso fra mgp

Isso

Fra MGP til Råtkøbenhavn. Isso er en sprudlende rapper, der allerede har vist sit værd ved at gå hele vejen til superfinalen i MGP – og nu bringer han den energi med ind i battleringen.

Med en drengede charme og til tider næsten ondskabsfulde linjer fremstår Isso som lidt af en ballademager forklædt som en sød dreng.

Isso har en stærk følgerbase, der lytter til hans musik, og han er altid et varmt navn på kortet.

strunge

Strunge

Horsens’ egen Strunge tager turen fra Jylland til København for at battle – og det vidner om en mand, der virkelig elsker det.

Strunge er en tydelig voksen i ringen, som af og til skifter familielivet ud med bars og vilde schemes. Når Strunge battler, er han direkte, leverer sine rim med tyngde og er ikke bange for at hæve stemmen.

Strunge skælder dig ud – og forklarer samtidig præcis, hvorfor du bør være bange for ham.

Burgercito

Studie 2’s battlerapper nummer ét, Burgercito, entrer altid ringen med en stærk aura og en klar battle-attitude. Hans entourage, der ofte følger med ham, når han er på et Råtkøbenhavn-kort, giver en tydelig fornemmelse af, at Burgercito kommer med noget velskrevet materiale.

Udover at lave stærke tracks giver hans musikalske baggrund ham også evnen til at levere solide flowstykker, kombineret med velskrevne punchlines.

Flammen

Den unge, fremadstormende rapper med OTS-kæden om halsen er svær at overse. Med mange koncerter, udgivelser, freestylebattles og også et par skrevne battles på cv’et er Flammen blevet lidt af en fanfavorit.

Hans tætte rim, dygtige levering og evne til at smide en freestyle-rebuttal gør ham til en kompetitiv mand på scenen. Med det røde hår og sit klare image er Flammen også bevidst om sit trademark – og sin evne til at give publikum det show, de er kommet for.

Udover at være flyvende på de sociale medier og i OTS er Flammen en entreprenant herre, der blandt andet har stået bag Bunkercypher og Bunkercypher Live, udgivet masser af musik og deltaget i flere freestyleturneringer.

Lemic

Tovholderen bag NGO’en Rapolitics, Lemic, viser med sikkerhed sit værd i ringen for Råtkøbenhavn. 

Manden med mange jern i ilden lever op til de høje forventninger og sætter konstant baren endnu højere for, hvad han bringer til bordet.

Som tourmanager for sangeren Berg – og gennem sit arbejde i Rapolitics – er en stærk arbejdsmoral en naturlig del af Lemics tilgang, også når han træder ind i ringen i Råtkøbenhavn.

Vinzent

Lige ud af Roskilde og OTS kommer Vinzent – med et Z. En formidabelt skarp og erfaren battlerapper, der både i freestyle og skrevet battlerap har bevist sit værd igen og igen.

Vinzent er kendt for sine velskrevne vinkler, skarpe knivlinjer og en kompromisløs, konkurrencedrevet attitude på scenen. Han går ikke bare ind for at vinde – han går ind for at presse det bedste frem i sine modstandere.

Når Vinzent står på scenen, er niveauet garanteret højt.

Khas

Dygtig arrangør, dygtig battlerapper – Khas er indbegrebet af dedikation. Han har stået i spidsen for genopstandelsen af Råtkøbenhavn, og det samme arbejdsdrive tager han med sig, når han selv træder ind i battleringen.

Khas er kendt for sine velskrevne vinkler, sin evne til at opbygge stærke narrativer og for altid at vende battles til sin egen fordel – alt sammen leveret med en vilje til at give sig selv 110 %.

Både som arrangør og battlerapper gør Khas alt i sin magt, for at give publikum et show med høj underholdningsværdi.

Conradi

Conradi – også kendt som Con Con Da Don – er en eksplosiv rapper med en indlevelse og humor, der kan mærkes helt til månen og tilbage igen. Hans timing, originale rim og sjove vinkler har gjort ham til lidt af en publikumsdarling, som folk altid glæder sig til at opleve live.

Om Conradi får hele sit crew til at kaste med bamser i en runde, eller skriver noget meget personligt på en Bunkercypher, så ejer han det altid på sin helt egen Conradi-måde.

Conradi er også en dygtig freestylerapper, fast vært på Wombattles og en del af OTS.

Cherry

Cherry bærer stolt faklen som den eneste aktive kvindelige skrevet-battlerapper i Danmark. Både i Råtkøbenhavn og i freestylerap er hun kendt for sit engagement – altid sulten efter en battle og altid mødt op velforberedt til fingerspidserne.

Som en del af Team Jager viser Cherry gang på gang, hvor skabet skal stå, når hun tager turen fra Jylland til København for at træde ind i ringen.

Hazzi

Det er ikke for sjov, at Hazzi – også kendt som “MC Puttegris” – er den mest vindende danske skrevet-battlerapper nogensinde. Når Hazzi entrer battlescenen, er det med selvtillid, tydelighed og et rutineret overskud.

Hans momentum kan mærkes i hele rummet, og publikum ved, at de får en battlerapper, der altid går på scenen med ét klart mindset: at vinde.

Som tidligere champ med utallige battles under bæltet ved Hazzi præcis, hvordan idéer, vinkler og punches skal bygges op – og vigtigst af alt: hvordan de lander.

Som en del af OTS-holdet holder han sig varm, indtil han igen træder ind på kortet.

Drillu

Direkte ud af 2700 Bellahøj har vi en vaskeægte publikumsfavorit i Drillu. Hans evne til at eje lokalet – uanset om han har forberedt sig hjemmefra eller ej – gør ham til en svær mand at stå overfor i ringen.

Med en flabet og til tider næsten kaotisk stil, og ofte en bajer i hånden, sørger Drillu næsten altid for at levere de jokes, du ville ønske, du selv havde fundet på.

Når Drillu går på scenen, er én ting sikkert: Publikum er med ham hele vejen.

Lil Lars

Lil Lars er en ung battlerapper fra Vejle – en by han stolt repræsenterer, hver gang han træder ind i ringen. Ser man Lil Lars på kortet, kan man forvente tydeligt kropssprog, god artikulation og en battler, der ikke er bange for at møde publikum direkte i øjnene.

Med en baggrund i teater er scenen et sted, han føler sig hjemme, og han nyder at have publikums opmærksomhed.

Lil Lars møder altid op velforberedt med gennemøvet materiale – og et stort smil på læben.

Den Lette Gade

Den vestjyske charme er ikke til at skjule, når Den Lette Gade står i ringen. Navnet kan måske snyde, men Den Lette Gade er på ingen måde en let modstander – og man er aldrig i tvivl om, når DLG er på scenen. Leveringen er altid på 200 %.

DLG taler ikke bare til sin modstander – han markerer, at nu er det tid til at battle.

Udover at være en dygtig freestylerapper og tidligere vinder af DM i Freestyle er Den Lette Gade også et stolt medlem af OTS-holdet – og altid en battler, publikum glæder sig til at opleve.

Bertram

Lige ud af Omkuld kommer Bertram, der sviner og puncher hårdt, når han åbner op for sine tætpakkede schemes. Arsenalet spænder vidt – fra knive og pistoler til ordspil og jokes – og han er ikke bange for at gøre brug af det hele i én samlet palette.

Med et stærkt kropssprog og en tydelig levering viser Bertram aldrig, at han frygter sin modstander.

Når Bertram er på kortet, kan man forvente en velforberedt battler med stor referenceramme og masser af battlerap-energi.

Introvers

Navnet er Introvers – men på scenen er han alt andet end introvert. Med en klassisk rå battlestil og masser af attitude leverer Introvers tætskrevne rim, skarpe vinkler og ekstrem battle-energi i ringen.

Introvers er ikke bange for at gå helt op i ansigtet på sin modstander og markere, hvem der styrer rummet.

Som rapper i Sumpen og med flere Bunkercypher-vers i bagagen viser Introvers både teknisk forståelse og en klar agenda: at bevise, hvem der er bedst.

Andy Track

Fra underdog til champ. Andy Track gør tingene på sin egen måde – og det har vist sig at være til hans fordel. Da Andy startede, var der nok ikke mange, der havde set komme, hvor vild han ville blive.

Med en original stil og en markant fremtoning er Andy Track en battlerapper med en særlig X-factor for vilde ordspil, nameflips og punchlines.

Den nuværende champ og vinder af Råtkøbenhavns anden turnering har også en sans for at skrive tematiserede runder med velplaceret koreografi, mens han kigger modstanderen i øjnene og leverer sit materiale direkte til publikum.

data råtkøbenhavn

Data

Den unge rapper fra crewet DFEKT møder altid velforberedt op med sjovt materiale og masser af gode idéer. Data er bestemt ikke bange for at have props med på scenen, og han er god til at tænke ud af boksen og finde på kreative og sjove vinkler.

Med sin lidt nørdede tilgang gør Data sig altid godt bemærket.

M-Dawg

Hunden. Køteren. Dawgen. Man ved, at M-Dawg er landet, når publikum råber med på: “VUF-VUF-VUF”.

Den unge og litterære battlerapper er kendt for sine nørdede punchlines, sit store ordforråd og sit billedrige sprog. M-Dawg er en sulten battler, der altid gør sit ypperste for at levere stærkt materiale – og for at få sin modstander til at se rigtig dum ud.

M-Dawg er heller ikke bange for at søge grænsen, og modstanderne ved aldrig helt, hvad det er, han finder frem næste gang.

Niklas Steen

Niklas Steen er ikke kommet for at få venner. Jokes, sarkasme og ironi er i højsædet, når Niklas Steen er på kortet. Med en fremragende komisk timing leverer han sit materiale, som var det et standup-show.

Om det så går ud over publikum, dommerne eller hans modstander, så virker det. Niklas Steen er aldrig bange for at gå efter det bedste grin.

Som stolt medlem af Omkuld – og med titlen som Danmarks højeste battlerapper – har Niklas Steen overblikket til at give publikum et velfortjent grin med sine flabede linjer og obskure observationer.

Janus Forssling

Man kan ikke komme udenom, at Janus Forssling er en af de mest markante skikkelser i dansk battlerap. Siden 2013 har Janus gang på gang vist sit værd med intens indlevelse, vilde runder og flere “classics” bag sig . Han er en rapper, der følger med tiden – men samtidig sætter sit helt eget aftryk, når han står i ringen.

Når man ser Janus på kortet, kan man altid forvente en oplagt og målrettet battler, der går på scenen tændt og selvsikkert.

Som en del af OTS – og flere gange vinder af DM i Freestyle Rap, Wombattles m.m. – holder Janus et skyhøjt niveau og møder altid op med en kampklar attitude.

Mediocris

Mediocris. Cris Moneymaker. Kimbo Cris. Cris9nine. Kært barn har mange Cris. Manden med de mange vilde navne har mindst lige så mange vilde linjer.

Med en rolig, afmålt og tydelig stemmeføring samt et dystert flow er Mediocris en rapper, publikum hurtigt lever sig ind i. Gunbars, stærke setups, dobbeltbetydninger og en no-bullshit-attitude har gjort ham til en farlig battlerapper.

Udover sine battles i Råtkøbenhavn laver Mediocris også musik med rappere som Loke Deph, Semphiz, Psorakriz og Maddi Tekk – samt i sit crew Morgens i Dit Fjæs. Det kan tydeligt mærkes, når han står i ringen med lige så gennemført materiale

dopamin råtkøbenhavn

Dopamin

“DOPA-DIT-DOPA-DAT – DET ER HAM, DER ER DOPAMIN!”

Dopamin er en erfaren battlerapper, som publikum holder af, fordi man aldrig helt ved, hvad man kan forvente – udover at det bliver underholdende. Hans tekniske forståelse og helt unikke linjer har gjort ham til en persona i dansk battlerap, der er svær at overse.

Originalitet og rutine er to nøgleord, der ofte forbindes med Dopamins virke – noget man tydeligt kan se, både når han freestyler og i skrevet battlerap.

Dr. Phill

“DOLLA DOLLA BILL Y’ALL – DET DR. DR. PHILL Y’ALL.”

Den ukronede konge af gunbars, Dr. Phill, er en rutineret herre, der gennem jokes, bars og gennemført materiale leverer en underholdende performance med flere chants, publikum kan rappe med på.

Dr. Phill har været i gamet i mange år, og veteranen er ikke bange for stadig at vende tilbage i ny og næ for at give modstanderen en lærestreg.

Dr. Phill var med til at grundlægge Råtkøbenhavn og er i dag tilbage som co-host. Men når vi ser ham i ringen, forstår vi alle, hvorfor han er en savnet battlerapper.

Emil Wanscher

Emil Wanscher er en ung og talentfuld rapper lige ud af Den Nye Generation. Når man ser Wanscher på kortet, kan man forvente tight rim, gode sekvenser og en stærk indlevelse på scenen.

Emil Wanscher bygger hele tiden videre på sit niveau, og det ses både når han gæster et vers på Bunkercypher, battler eller optræder med sin egen musik.

Man kan forvente en ung rapper med en klar sans for de gode rim.

Martyyy

Isso havde sin debutant-battle mod Cherry i april. Han har tidligere været med i MGP, hvor han gik hele vejen til superfinalen med hans sang “Mamacita”. Udover det var han også¨med i CharRecords Auditions, og gik videre til BootCamp-afstemning.

Dr. T

Den uddannede læge, der bruger fritiden på freestyle-rap, tight rim og god underholdning, vidner om en fyr med mange talenter.

Som tidligere vinder af DM i Freestyle Rap og deltager i en lang række freestylebattles har Dr. T masser af erfaring med at stå på scenen og underholde publikum.

I Råtkøbenhavn er han stadig et mere ubeskrevet blad med blot en enkelt kompliment-battle i bagagen – men mon ikke vi kommer til at se mere til ham.

Hamlet

Udadtil ligner Hamlet måske ikke en battlerapper. Men når han står på scenen, er han både sjov og underholdende.

Hamlet havde sin debut i Beta Battles i 2013 og har siden formået at udvikle sit materiale fra grænseoverskridende til noget virkelig sjovt og selvironisk.

Hamlet er altid et navn, publikum er glade for at se på kortet, når han vender tilbage – og for dem, der har fulgt scenen længe, er han lidt af en publikumsfavorit.

Falske

Falske er navnet – rappen er ægte. Gennem årene har Falske vist, at han kun bliver bedre og bedre.

Han er oldschool på den helt rigtige måde, hvor boombap-hiphop løber i blodet. Samtidig formår han at tilpasse og forny sin stil alt efter, hvilken modstander han står overfor. Når Falske står i ringen, er det med stærke rim, originale vinkler og en stensikker levering.

Falske repræsenterer en kontrast til de yngre battlere – men samtidig nyder han stor respekt fra dem.

Skovsk Ider

Skovsk Ider – også kendt som DJ Stilling – er en battler, der ikke er bange for at prøve nye ting. Hans stil er unik, og runderne er ofte selvironiske, leveret med et smil på læben.

Af og til kan det blive kaotisk, sjovt eller lidt dumt – men som regel fungerer det virkelig godt og giver publikum noget at grine af.

Udover at battle er Skovsk Ider også en del af OTS og fungerer som DJ på showet Grin og Rim.

Hakke

Hakke er en gammel kending i dansk battlerap – og en stor del af grunden til, at vi står her med Råtkøbenhavn i dag. Som grundlægger af både Råtkøbenhavn og DM i Freestyle Rap har Hakke en guldgrube af erfaring, både som battlerapper og som tidligere arrangør.

Siden starten af 00’erne har Hakke battlet i freestyle og senere også i skrevet battlerap, hvilket har givet ham en rutine og erfaring, der ikke kan købes for penge. 

Når Hakke står i ringen, kan man forvente klassisk battlerap: sjovt, velskrevet og uden de store dikkedarer – noget publikum altid sætter pris på.

Efter at have givet stafetten i Råtkøbenhavn videre i 2024 er Hakke begyndt på sin standup-karriere. Det vidner om en mand, der elsker scenen og at give publikum den bedst mulige underholdning.

MC Hjælp Dig Selv

Direkte ud af 2300 har vi MC Hjælp Dig Selv.

MC Hjælp Dig Selv er en rapper med masser af charme på scenen. Og selv når materialet måske glipper, er han ikke bange for at kaste sig ud i freestyle. Det vidner om en modig battler – og publikum holder med ham.

Norup

Norup vendte tilbage til ringen i 2025 efter syv års pause. Men tiden væk fra scenen har ikke været spildt. Som arrangør har han overtaget både DM i Freestyle Rap og Wombattles, hvilket vidner om en battler med en stærk drivkraft for at få battlerap til at vokse i Danmark.

Norup har gennem tiden battlet mange forskellige rappere og er ikke bange for at tage kampen op mod hvem som helst.

Gøbb

Gøbb – tidligere kendt som Pede Gøbb – er en veteran i skrevet battlerap, der efter en pause på 10 år vendte tilbage for at vise, at han stadig kan sit shit.

Han har masser af erfaring i bagagen, blandt andet fra sin debut helt tilbage i 2011 ved det første RapSlam Battles-event. Siden har han haft både en titlekamp, en battle på Roskilde Festival og udgivet en række projekter med Echo Out og Lige Til Crew. Alt sammen noget, der har gjort ham til en markant skikkelse på scenen – og hans comeback i 2025 var ingen undtagelse.

Gøbb er en hård og kontant battler med tætte rim, stærke punchlines og et solidt flow.